NAKARI VILLAGE:
Tag med Helgoland til Nakari Village og oplev et fantastisk husrev med koraller, fisk og smukke farver.
Nakari Village byder på nem dykning i klart og varmt vand. Man bor i en dykkerlejr hvor flasker og udstyr ligger parkeret helt nede ved vandkanten, som gør det let at komme i og ud af vandet. Man dykker uden guide hvilket giver en stor frihed og mulighed for lige så mange dyk som man orker.
Hvis du er nyere dykker, er det en oplagt tur at tage med på, dykningen er let og muligheden for flere dyk om dagen gør, at du kan bygge noget rutine op om din dykning.
Hvornår: 4. – 11. maj 2025
Pris: 10.999 kr.
Tilmeldingsfrist: 1. marts 2025
Prisen inkluderer:
· Direkte fly
· 23 kg. bagage
· Transfer til og fra dykkerlejren
· 7 nætter i 2-mands telt
· 5 dages ubegrænset dykning på husrevet
· Alt mad samt softdrinks (cola, 7up og drikkevand) i lejren
· Visum
Prisen inkluderer ikke:
· Ture til andre rev end husrevet
· Ekstra bagage (23 kg.), 600 kr. for t/rt
Der er mulighed for at opgradere til chalet med eller uden aircondition, ligesom det er muligt at bestille eget telt/chalet.
Prisen for opgradering er:
Chalet med aircondition: 1.700 kr.
Superior telt: 2.200 kr.
Eget chalet med aircondition: 3.200 kr.
Eget Superior telt 3.000 kr.
Eget telt 1.000 kr.
Tilmelding skal ske både her på tilmeldingssiden OG på mail til Monika Pedersen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.). Når du har tilmeldt dig hos Monika, vil du modtage en faktura fra Helgoland på depositum (2.000 kr.). Depositummet vil IKKE blive refunderet hvis du afmelder dig rejsen igen. Efter tilmeldingsfristens udløb (1. marts 2025) vil du modtage en faktura på restbeløbet.
Helgoland benytter Kingfish når vi skal booke rejser af to årsager:
1. Vi slipper for en masse administration som booking af flybilletter, overnatning m.m.
2. Vi er dækket af rejsegarantifonden
Helgoland har indgået en aftale med Kingfish om at de yder 500 kr. i rabat til hver deltager når vi booker en klubrejse gennem dem (den angivet pris er inkl. rabatten).
Derudover er det aftalt at Helgoland ligeledes får 500 kr. for hver deltager på klubrejsen. Så hvis vi har 10 medlemmer afsted på en klubrejse, så får Helgoland 5.000 kr. som går direkte i klubkassen.
Startdato | 04-maj-2025 |
Slutdato | 11-maj-2025 |
Tilmelding startdato | 19-nov-2024 |
Kapacitet | 20 |
Tilmeldt | 7 |
Tilgængelige pladser | 13 |
Tilmeldingsfrist | 01-mar-2025 |
Pris | 10,999 kr |
Lavet af | Malene Mørk |