Helgoland

Frømandsklubben Helgoland med lokaler på Vesterbro og bådeplads ved Sydhavnen er en traditionsrig klub med plads til både nye og erfarne dykkere.Klubbens logo

Klubben råder over eget dykkerskib, og gennem årene er det blevet til talrige ture på Øresund, Østersøen og engang imellem til Kattegat.

På bådturene dykkes mest på vrag, men kalenderen byder også på mange stranddyk – ofte som fyraftensdyk.

Klubben har også gennemført ture til for eksempel Malta og Egypten. Turene arrangeres, hvis der er tilslutning til dem.

Uddannede dykkerinstruktører tilbyder undervisning efter PADI og CMAS til klubmedlemmer – både uddannelse af nye dykkere og videreuddannelse af mere øvede.

Oven vande er der hver måned en eller flere klubaftener – ofte kombineret med spisning – i klublokalerne i Dybbølsgade tæt ved Dybbølsbro station.

I vinterperioden er der en aften om ugen træning i Vesterbro svømmehal. Her kan man vedligeholde sin kunnen, teste sit udstyr – eller blot holde sig i form med svømning.

Den aktive dykkerklub